Kartofler

Nye Kartofler

Kartofler, hvor skindes let kan smuttes med fingerene, og sorteret i størrelse, så du kan vælge den størrelse der passer bedst til din ret eller temperament.

Det er, hvad vi kan tilbyde når det drejer sig om nye kartofler.

 

Faktisk har vi 3 forskellige slags nye kartofler.

1. Den helt almindelige nye kartoffel, som er den de fleste kender. Den er typisk af sorten Flavia eller Arielle.

2. Vores gourmet kartoffel, som er af sorten Linzer Delikatesse. Den minder nærmest til forveksling om en aspargeskartoffel i både udseende og smag.

3. Røde kartofler af sorten Cerisa, som egentlig også er en decideret gourmet kartoffel men med den twist, at den har en fin rød farve, som dog aftager kraftigt ved tilberedning.

Når vi vælger de sorter, som ønsker at avle, så lægger vi vægt på at de skal være faste i kødet, og være cremet i strukturen. De må absolut ikke være melet i smagen.

 

Noget af det allermest kendtegnende for nye kartofler, er deres evne til, at man kan skrabe skindet af dem.

Er der gået for lang tid mellem, at kartoflen tages op af jorden, og til den havner hos dig, så sætter skindet sig fast, derfor er det essentielt for os, at når vi sælger vores kartofler, så er kartoflen timer og ikke dage gammel.

Vi har mange steder set "nye kartofler", hvor skindet ikke kan smuttes med fingrene, og det er i vores øjne ikke nye kartofler.

Derfor er vi begyndt at kalde vores kartofler for "nye SMUT kartofler", hvor ordet smut er din garanti, for skindet kan smuttes med fingrene.

føltved kartofler